Velkommen til en ny sæson i klubben
Efter en dejlig sommer med både varmerekorder og stiv kuling fra NV er du forhåbentlig klar til en ny sæson her i Blixen Klub Gilleleje.
I den nye sæson vil der være møder to gange om måneden. Den 2. og den 4. torsdag i måneden.
Vi indledte sæsonen med en udflugt til Søborg, som på det seneste har ændret sig totalt, efter at søen igen har fået lov til at brede sig. Og som du kan se under “Aktiviteter”, har vi forberedt en vifte af spændende tilbud om foredrag og et nyt tiltag, Samtalesaloner, som vi venter os meget af. Samtalesalonerne vil give mulighed for, at vi i mindre grupper kan snakke sammen om nogle emner, som er besluttet på forhånd. Det giver mulighed for, at vi lærer hinanden bedre at kende, og alle kommer til at bidrage med egne holdninger og meninger.
Vel mødt!

