Borgmesteren kommer på besøg
Vi er både glade for og stolte over, at vores borgmester, Trine Egetved, har indvilliget i at komme og tale i forbindelse med klubbens første generalforsamling den 23. april.
Trine Egetved er den første kvinde på posten i Gribskov kommune, og det bliver spændende at høre, hvilke visioner hun har, og om det overhovedet har nogen betydning om det er en kvinde eller en mand, der sidder ved roret.
Indkaldelse til generalforsamlingen bliver udsendt fredag den 10. april sammen med vort regnskab og budget. Generalforsamlingen afholdes på Hotel Strand. Og husk at tilmelde dig middagen bagefter, hvis du har lyst til feste sammen med os. Generalforsamlingen er gratis, mens middag og et glas koster 250 kr.

