På nattergaletur i Rusland
Naturlærer og vejleder Niels Henriksen er guide på en spændende nattergaletur. Vi mødes ved Tegners Museum kl. 4 om morgenen, hvor vi går langs statueparken mod Pandehave Å, der løber i bunden af en tidligere fjordarm, som fører ind i ”Rusland”. På turen kan vi møde nattergal, ræv, grævlinger, rådyr og meget andet.
Invitation til turen havner som sædvanligt i din mail fredagen inden. Der er plads til 30 deltagere – så først til mølle…
Der kan være fugtigt på den gamle fjordbund, så husk godt fodtøj.
Niels Henriksen er naturskoleleder og naturvejleder gennem mange år ved Nordsjællands Naturskole.
Niels Henriksen arbejder med Jordens historie og kulturen i landskabet, samt at øge børns, unges og ældres kendskab til vores natur og den biologiske mangfoldighed.
Han har tidligere været tilknyttet forskellige organisationer, bl.a. WWF Verdensnaturfonden, Friluftsrådet. Arbejder nu på et undervisningsprojekt, i forbindelse med omlægning af landbrugsjord til forskellige naturtyper.

