Introduktionsmøde
Efter flere måneders forberedelser kan vi endelig slå dørene op for et nyt tilbud til Gillelejes kvinder over 60 år. Blixen Klub Gilleleje er både et socialt netværk og et kulturelt tilbud til dig, der savner et sted at mødes med andre kvinder. Til dig, der vil udfordres og inspireres af andre, helt uforpligtende og afslappet.
Vi har fået stillet lokaler til rådighed i Det Gamle Posthus to timer anden og fjerde torsdag i hver måned. På informationsmødet den 11. september vil du blive klogere på, hvem vi er, hvad vi kan tilbyde, og hvad du selv kan gøre for at blive en del af det nye fællesskab.
Vi giver bobler og kaffe, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål og komme med ideer til emner og fremtidige aktiviteter. Vi glæder os til at se jer alle!
